Visuel Identitet

Visuel identitet er de grafiske elementer som en virksomhed anvender i sin kommunikation. Det er ord og billeder, som personificerer og synliggør virksomhedens ”personlighed”.
En visuel identitet kan bestå af grundelementer som logo, bomærke, farvepalette, typografi, billedsprog og produktdesign. Den visuelle identitet er en af hjørnestenene i organisationens bestræbelser på at skabe sig et godt image.

Designmanualen er det dokument eller den multimediefil, som fortæller virksomhedens medarbejdere, hvordan de skal bruge de forskellige elementer i den visuelle identitet – f.eks. hvilken font som virksomheden bruger og hvordan logoet må anvendes m.m.

Signalerer du, at du er professionel?

Du sender flere signaler, end dem du direkte skriver med ord. Indpakningen signalerer en masse vigtig information. Du bliver hele tiden vurderet af eventuelle kunder – står de over for en, der er professionel, tillidsvækkende og seriøs? Hvis de oplever dig halvfærdig, eller tilfældig, vil de uden tvivl frygte, at det samme gælder for de varer eller ydelser, du gerne vil sælge.

Spar tid

En visuel identitet sparer dig for en masse dobbelt
arbejde. Har du en gang for alle bestemt – hvilke
grafiske virkemidler der skal bruges i din
kommunikation – behøver du ikke opfinde den dybe
tallerken hver gang, du sender noget ud af huset.

Visuel identitet kan indeholde:

  • Udtænkning af brandingstrategi
  • Udvikling af logo og koncept
  • Øvrige grafiske elementer, som typografi og farver
  • Visuel identitet på tværs af medier